Flot 2. plads i opfinderkonkurrencen Nordjyske Nyskabere

6. december 2019

Stort tillykke til Nordmark-medarbejder Jørgen Overbeck med en flot 2. plads.

Jørgen og Co. vandt i fredags 2. pladsen i konkurrencen Nordjyske Nyskabere, som er hele Nordjyllands innovationskonkurrence. Konkurrencen handler om at udvikle idéer, som skaber værdi - økonomisk, samfundsmæssigt eller på en hel tredje måde. Jørgens teams opfindelse er et avanceret elektronisk tørrestativ, som har fået navnet "Martha". Teamet har designet en elektronisk "gimmick" med selvlukkende klemmer, en anordning, som vil kunne hjælpe mange til at være selvhjulpne længere.